Total 0,00 DKK
Fri fragt ved køb over 399,00 DKK

Din indkøbskurv er tom

 

1 til 30 ud af 62

Side:
  1. 1
  2. 2
  3. 3

varer i kurven

Vare Pris

 

Du får fragten gratis :-)

Gå til kassen

Egtved - Klassiske herrestrømper og sokker

Siden 1931 har virksomheden, Egtved designet og produceret herrestrømper i flot design, høj kvalitet og med god komfort. Den perfekte pasform, kvalitet og supergode holdbarhed passer til den stilsikre og kvalitets bevidste mand, der stiller krav til sine strømper. Virksomheden er god til at fastholde deres standard, som holder fremadrettet på trods af den skiftende mode gennem flere årtier. Egtved er en af Danmarks førende producent af strømper og ejes nu af JBS Textile Group.

Foruden de gængse materialer, som bomuld og uld, producerer Egtved også strømper i bambus og merinoulduld. Merinould kommer ikke fra almindelige får, men fra en speciel fårerace. Merinofåret er sporet helt tilbage til det 12. århundrede i Spanien. I 1797 importeredes de første merinofår til Australien. Der avlede man selektivt for at fremme de i forvejen yderst fine fibre i ulden. Det er i dag Australien, der har den største produktion og eksport af merinould. Den stigende interesse for den fine uld bevirker at man begynder at fremstille tøj til brug i militæret, så soldaterne kan holde varmen i alle salgs klimaer og vejrtyper. Også modebranchen finder interesse for merino ulden og kendte navne som Karl Lagerfeld, Coco Chanel og Christian Dior giver mulighed for at vise uldens unikke egenskaber. Merino uld er naturligt varmeregulerende og yderst fugtabsorberende. Den kan optage 35% fugt uden at føles våd. Dette holder bla. kroppen tør i længere tid end ved anvendelse af andre tekstiler, som f.eks. bomuld.

Merino uld - En Egtved klassiker

Merino ulden kradser ikke, som almindelig uld, men har en naturlig blødhed og er utrolig behagelig at have tæt på kroppen. Almindelig uld klør og kradser. Alle uldfibre snor og krøller sig ind i hinanden, for at skabe den specielle struktur uld er kendt for. På ydersiden af fibrene sidder en slags skæl af keratin der fungerer som modhager og holder fibrene sammen i et komplekst system. Keratin er 100% biologisk nedbrydelig. Den måde fibrene snor sig om hinanden på, danner luftlommer - det er disse, der giver uldens dens enestående egenskaber - som er -  at holde fugten væk fra kroppen samt skabe et varmt luftrum mellem kroppen og omgivelserne.  Merino uld har nøjagtig samme struktur, som almindelig uld - forskellen er ganske enkelt, at den har betydelig tyndere fibre hvilket gør den blødere, mere elastisk og fleksibel. Alle disse egenskaber giver et godt fundament til brug i de fleste sportsgrene, men kan selvfølgelig også anvendes - på arbejdet eller til fest.

Almindelig uld skal vaskes skånsomt på uldprogram og endelig ikke kommes i tørretumbleren. Dette gælder også merinould, da de fine fibre vil ødelægges og derved miste alle de gode egenskaber, efter et par vaske. Det kan selv den bedste kvalitet ikke hindre.

Bambus Strømper fra Egtved

Mange tror at bambus er et træ, men faktisk er det en græsart og der findes flere hundrede forskellige arter. Den vokser i østen og vi kender den nok bedst i forbindelse med Pandabjørnen, som indtager store mængder bambus i døgnet. Bambus er den mest hurtigt voksende plante i verden og bambusfibrene er enormt stærke og har maksimal tykkelse, så snart den begynder at vokse. Industrien benytter i stigende grad bambus og dens styrke, i deres produktion -  f.eks. til af fremstilling af borde og bænke. Inden for tekstilindustrien er brug af bambus forholdsvis ny. Beklædning f.eks. strømper fremstillet af bambus sikre god åndbarhed, bedre fugtabsorbering og en blødere strømpe. Desuden indeholder græsarten naturlige antibakterielle egenskaber, så lugtgener undgås og fornemmelsen af friske fødder også føles, efter en lang arbejdsdag eller god løbetur.

Bambus er ikke 100% bæredygtigt, som mange tror, men er et skridt på vejen til et bedre miljø. Der forskes stadig i, at gøre bambussen mere bæredygtig, således at den dyrkes uden brug af pesticider og måske opdages nye metoder, så kemikalier undgås under fremstillingen. Modebranchen arbejder hårdt på at finde mere bæredygtige metoder og materialer til fremstilling af tekstiler.

 

Historien bag Egtved

I 1931 grundlægger familien Locht en strømpefabrik, i den lille by Egtved, der ligger i Jylland. Deres mål er at designe og producerer strømper med god komfort, super kvalitet og lang holdbarhed. Virksomheden vil være strømpespecialist og går ikke på kompromis med store eller små detaljer, da målet er den perfekte pasform, høj kvalitet og stor slidstyrke. Derfor testes materialer og teknikker i fremstillingen, således at det bedste produkt sikres.

Årene går stødt og roligt og i 1966 udvides med ny produktion - stadig i Egtved. Der bygges, med mulighed for senere udvidelser. Dette sker i 1972, hvor et nyt lager indvies.

I 1992 producerer Egtved en serie strømper, med det karakteristiske blå EU-flag, med de gyldne stjerner på.  Under valgkampen omkring Maastricht - aftalen samme år - tager Uffe Ellemann strømperne på og viser dem frem. Dette kritiseres han meget for over bla. af Poul Nyrup Rasmussen. Nogen danskere lod sig provokere så meget, at de efter sigende skulle ha’ stemt nej til aftalen. Sokkerne bliver dog en kæmpe salgssucces for Egtved. Produktion og salg går stødt og roligt frem til 2004 - hvor Egtved flytter deres strikkerier til Litauen, mens lager og salg forbliver i Jylland. Fire år senere - i 2008 - opkøbes virksomheden af JBS Textile Group og kontoret flyttes til Herning.

Egtved tester fortsat nye materialer og teknikker og i 2015 produceres en ny kollektion til mænd - fremstillet i bambus. Stadig med fokus på komfort, kvalitet og holdbarhed. Egtveds succes skyldes fastholdelse af de gode værdier, at sikre det bedste produkt i fremstillingen ved at teste materialer og teknikker hele tiden.

Senest redigeret af Rie den 24. oktober 2018

DKK
%10 rabat
når du tilmelder dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Tilmelder du dig, sender vi en rabat kode på 10%*, som du kan bruge på alle varer i hele shoppen, på din næste ordre.
Tilmeld
Coupon:
* Rabatten kan ikke bruges med andre rabatter. Vi sender dig gode tilbud og nyheder pr. mail ca. 10 gange årligt. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.